Jeg er gået på barsel og tager først imod nye klienter i 2026

Velkommen

Mit navn er Sarah og jeg hjælper kvinder og par via online samtaleterapi. Terapi er en selvkærlig vej til at at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst. Terapi er også en investering i dig selv, dit parforhold og det liv du drømmer om at leve.

Min mission

Jeg har set mange eksempler igennem min mangeårige erhvervsliv, som tidligere socialrådgiver i en familieafdeling, hvordan parforholdsproblemer og individuelle udfordringer som traumer, sorg, familierelationer, depression, angst, stress, PTSD m.m kan have store konsekvenser for familielivet og særligt for børnenes trivsel og opvækst, hvis man ikke får professionel hjælp. Den vigtigste relation i familien er nemlig parforholdet, da det er forældrene der har ansvaret for at stemningen i familien er sund og kærligt, hvilket børnene vil spejle sig i.

Som muslimsk parterapeut – og psykoterapeut møder jeg dagligt individuelle kvinder og par med minoritetsbaggrund, som gerne vil have hjælp til at arbejde med sig selv og sit parforhold. Kvinderne og parrene siger at det er vigtigt, at den professionelle behandler også har religiøs – og kulturel forståelse, da det giver tryghed til at åbne sig sårbart op om deres personlige problemer.

Jeg har derfor gjort det til min mission at tilbyde professionel online samtaleterapi, for særligt muslimske kvinder og par, da jeg oplever en øget efterspørgsel iblandt denne målgruppe. Jeg brænder for denne målgruppe, da jeg selv er kvinde, mor, muslim, gift og samfundsborger, og kan afspejle mig i mange af de dilemmaer og problematikker som kvinderne og parrene kommer med.

Skal jeg også hjælpe dig og jer?

Hvorfor samtaleterapi?

Der kan være mange grunde til, at du har brug for samtaleterapi. De fleste mennesker der opsøger en terapeut, er fordi noget i deres liv er smertefuldt, problematisk eller er en irritation. Det kan være, at du er ramt af angst, sorg, depression, stress, usikkerhed, generthed eller oplever udfordringer i dine relationer til din partner, familie eller venner. Det kan også være, at du har haft en traumatisk oplevelse, befinder dig i en krise eller af andre årsager har brug for hjælp til at komme videre i livet.

Sådan hjælper jeg dig

 

I samtalen med mig vil du opleve, at jeg stiller mange nysgerrige spørgsmål. Det gør jeg fordi jeg arbejder ud fra en narrativ tilgang, som handler om at få sprog for sin egen livshistorie og det, der er vigtigt for lige netop dig.

Mine spørgsmål vil støtte dig i at reflektere over dine holdninger, ønsker og værdier. Du vil også blive mere bevidst om dine relationer, dine egne mønstre, styrker, overbevisninger og drømme for livet. Terapi vil gøre dig i bedre stand til at sætte grænser og drage mere omsorg for dig selv.

Du vil igennem terapien også opleve, at du får en stærkere fornemmelse af hvem du er, hvad du vil og hvad du kan – det vil alt samme hjælpe dig til at stå stærkere i den person du er og gerne vil være. 

Jeg anvender tit tavle i mine sessioner, som jeg tager billede af og sender til dig/jer lige efter samtalen.

 

Har du brug for en gratis indledende samtale?

En indledende samtale vil give dig en fornemmelse af mig og du kan vurdere, om du synes der er kemi imellem os. Det er nemlig vigtigt at du føler dig tryg, når du begynder at arbejde med dig selv eller jeres parforhold.

Jeg fortæller dig også, hvordan jeg konkret kan hjælpe dig.

Skal jeg ringe dig op?

Kontakt mig uforpligtende